Velkommen til – ung eller gammel

For et par timer siden stod jeg ved kassen i min lokale SuperBrugsen. Kunderne omkring mig var unge mennesker, der svingede deres MasterCard i bytte for Breezers, og jeg smilede for mig selv og tænkte “Åh-ja, det er jo fredag! De unge skal ud og give den gas! Wow, de er godt nok MEGET unge!”

Lige dér gik det op for mig, at jeg faktisk ikke længere er 16 eller 23 år, men faktisk snart begynder mit sidste år i mine 20’ere. Lige dér gik det op for mig, at de unge mennesker i køen nok kiggede på mine sørgelige indkøb (2 liter skummetmælk, en færdigblandet salat og 2 x 1,5 liters Nikoline Grape, der var på tilbud) og sikkert tænkte “Shiit, hun er gammel, hende der! Nederen fredag aften alligevel! Hun er sikkert single og helt sikkert GAMMEL!”

Ja og nej. Jeg mener, alt er jo relativt. Objektivt set har jeg nok set lidt gammel ud, dér i køen, i løse sweatpants, rodet fugleredehår og lidt mat ansigtskulør grundet manglende make-up, set med deres 18-20 årige øjne. Men subjektiv set, så er jeg sådan set en ung kvinde. Gift på andet år, gældssat de næste 28 år (mindst!), fastansat ved kommunen og barsler den lige nu med min datter på 2,5 måned. Og set med de øjne synes jeg da faktisk jeg har formået at finde balancen i at være ung og gammel på samme tid. Jeg er i hvert fald det sted i mit liv jeg havde regnet med da jeg var 18 år, og det er jeg ret godt tilfreds med.

Og hvad skal der så ske nu? Det aner jeg virkelig ikke, men dagene går og jeg går med. Måske du vil følges med mig? Kom, det bliver sgu hyggeligt!

Jeg hedder forresten Wencke, og ja, det er et underligt navn, og ja, jeg er pæredansk. Hvad hedder du?