Apropos indlægget forleden om Zulu Awards, så forstår jeg ikke S!vas. Altså som i, jeg forstår slet ikke hvad den mand siger og synger. Det eneste jeg fangede ved hans optræden var, da han råbte “Hva så Foruuuuummmm?!” Ellers kan jeg simpelthen ikke forstå de ord der kommer ud af hans mund. Jeg er slet ikke med på det der nye sprog ‘ghettodansk’, som helt sikkert er hans fortjeneste. Da han i sin tid dukkede frem fra undergrunden gik der forøvrigt også (alt for) længe, før det gik op for mig, at han faktisk synger og er dansk. Pinligt? Ja. Racistisk? Nej, for helvede! S!vas er et fantastisk forbillede, for de mange unge danskere med bl.a. etnisk baggrund. Han har jo fået en vild succes med sin musik og er vist godt på vej til at blive et brand i sig selv, alt imens han skriver sig ind i den danske musikhistorie. Dét er da noget at se op til og forsøge at stræbe for at efterligne, synes jeg.

I kølvandet på Sivas er der allerede dukket andre op fra samme undergrund med samme musikgenre, og selvom jeg ikke fatter noget som helst af det de siger og synger, tager jeg mig alligevel i at skrue op for radioen, tromme på rattet til beatet og synge med. På mit helt eget ‘Wenckedansk’ aka volapyk.

I den her sang synger han noget om vi kun har hinanden. Og ayayayay.