Jeg elsker at se film, og har altid været ret godt orienteret omkring nye film. Derfor har jeg også troligt i mange år set Oscaruddelingen live, og ikke pga kjolerne på den røde løber. I de sidste 9-10 år har jeg hvert år gjort mit aller ypperste for at holde mig vågen om natten, og de senere år er det faktisk lykkedes mig at knække koden til hvordan jeg bedst holder mig vågen. De første mange år kostede det en pjækkedag fra skole om mandagen, og da arbejdsmarkedet bankede på døren brugte jeg strategisk en fridag på netop denne sidste mandag i februar. Og jeg har nydt det. Da jeg gik i gymnasiet var det ofte med en veninde jeg så det, og jeg har sådan nogle dejlige minder med masser af slik, sladder og søvnige øjne. De sidste mange år har jeg dog set det alene, hvilket jeg også har nydt. En hel nat alene, hvor alle omkring mig sov. Der var stille på gaden og jeg glædede mig ofte i flere dage op til og planlagde nattens mange snackmåltider, for det kræver det bl.a. for at holde sig vågen. Jeg nød, at jeg havde denne nat for mig selv og anså det for kvalitetstid i eget selskab, hvilket man skal huske at gøre. Date sig selv.

I år var det dog anderledes. En måned før Oscarshowet fødte jeg en pige. Allerede tilbage i november gik det sådan for alvor op for mig, at min årlige lille tradition med mig selv og Oscar, nok ikke blev en realitet. Sådan nogle små babyer har det jo med at sove i øst og vest, og folk omkring mig sagde, at det var smart at sove lige så snart babyen sov. Og jeg tænkte, at sådan en baby, MIN baby, helt sikkert ville sove om natten. Det viste sig, at det gør hun faktisk også. Men det betød, at det ville være et mega dårligt træk at holde mig vågen om natten sammen med Oscar, for så også at skulle holde mig vågen om dagen med babyen. De andre år har jeg jo bare sovet fra tidlig morgenstund mandag og til ud på eftermiddagen.

Så en anelse slukøret gik jeg i seng kl 22 den sidste søndag aften i februar, og ærgrede mig over, at jeg i morgen ville vågne op til 1 million facebookstatus’er, som proklamerede, at Leo omsider havde vundet den skide statue. Jeg ville gerne have set det live, og dermed føle jeg havde en lille hemmelighed for mig selv inden resten af Danmark vågnede op og fandt ud af hvad der var sket ‘overthere’ i nattens løb.

Og rigtig nok, så var facebook allerede fyldt op med hyldest til kære Leo. Og fortjent, vel og mærke. På min tv2Play app kunne jeg i stedet streame showet, og det trøstede mig en smule. Og her kommer så det smarte. Tv2Play havde nemlig opdelt showet i 12 små programmer á ca 20 minutters varighed tildelt hver enkelt pris. Irriterende? Ja og nej. Jeg havde forestillet mig jeg skulle sidde som ‘i gamle dage’ med en masse snacks i pyjamas med dyne og hele pivtøjet, og se showet fra ende til anden, mens baby tog sig en lang lur. Det ville være skide irriterende hvert 20. minut at skulle vælge nyt program, og ja, dette klassificerer sig som et I-lands problem. Men babyen tog sig ikke en lang lur. Og dét var først rigtig irriterende. Men så blev Tv2Play’s inddeling pludselig skide smart. Jeg kunne i stedet for nå at se en enkelt episode med fuld koncentration før baby igen kaldte på mig, fremfor at have hele showet kørende og enten selv måtte pause de forkerte steder undervejs, eller se det hele med et kvart øje, mens jeg holdt øje med babyen. Det tog mig tilgengæld 3 dage at komme igennem hele Oscarshowet på denne facon, men jeg fik set det hele lige fra Chris Rocks åbningsmonolog til Leos fine tale og stående applaus til sidst.

Idag lavede jeg samme nummer med Zulu Awards, som jo egentligt blev sendt live igår aftes. Og det begynder faktisk at være sådan jeg foretrækker at se tvprogrammer efter babyen er kommet til. Jeg pauser når babyen kalder, og player når babyen sover. Smart? I think yes!