Joke #3

For nogle startede weekenden allerede igår, men i min verden er det pt weekend hver dag, så jeg holder mig til at gå efter ugedagene, og ikke holde så meget øje med de helligdage, der den kommende måned vil drysse ned over det arbejdende folk. Solen skinner og det kalder på en nem lille joke:

Hvad koster en hjort?

Den er rådyr

Joke #2

Åh, jeg ville egentligt have lagt en joke op i fredags, for sådan lige at skyde weekenden igang med et smil på læben, men det skete altså ikke lige. Jeg kan ærlig talt ikke huske hvorfor, jeg gætter på mit liv kom i vejen.

Nå anyways, joke of the (forrige) week:

 

Hvad sagde troldmanden på planteskolen?

– Har I potter / Harry Potter

Ugens joke #1

Jeg synes folk idag fortæller for lidt vittigheder, vits eller jokes. Når jeg møder nye mennesker spørger jeg dem ofte, om de kan en joke. Det er en alletiders icebreaker, og hvis ikke jeg har hørt den før, ryger den direkte på min laaange liste på min smartphone – dels så jeg kan huske den og dels så jeg kan genbruge den, når jeg bliver bedt om at fortælle en joke.

Listen er lang, og jeg synes næsten det er synd, det kun er mine øjne og lattermuskler, der får glæde af den, så derfor vil jeg dele en joke én gang ugentligt. Det er en form for gratis public service og du må bruge dem lige så flittigt du vil. Dog vil jeg sige, at langt de fleste fungerer bedst ‘live’ ansigt-til-ansigt, så jeg håber ikke de dør helt ved at komme på skrift. Vi prøver, okay?

 

 

Denne uges joke er:

Hvad kalder man en indbagt haj?

– Hej med dig / haj med dej